Skip to the content

Det skal gøre ondt

Som kickstart til 2020, sendte jeg en lille hilsen ud med 5 gode råd. Jeg var inspireret af nogle af de emner som går igen i de mange coachingsessioner jeg har lavet og stadig laver. Jeg er blevet opfordret til at gå en smule dybere ind i nogle af emnerne, så det vil jeg gøre i de kommende udsendelser.

High performance indebærer altid svære valg.

Jeg har brugt tæt på 20 år på at spille elite og professionel golf. Undervejs har jeg mødt talentfulde spillere som kunne have skabt store resultater. Men de ville ikke tage de svære valg, og kom derfor ikke så langt som deres talent rakte til.
Tilvalg betyder fravalg.

Hvis du vil skabe high-performance, for dig selv, dit team eller i din virksomhed, så kræver det at man tager svære valg, og det er ofte forbundet med en stor mængde ubehag og kan gøre en selv og andre kede af det. Dette er ikke at forveksle med at være hård eller egoistisk. Tværtimod faktisk.

Vi tager allesammen mange hundrede beslutninger hver dag, og summen af disse beslutninger udgør resultatet af vores liv.

Tager du dine beslutninger på baggrund af dine værdier, tillid og bevidste mål eller er du som en fjer i vinden og tilpasser dig omstændighederne?

Intet er sort og hvidt og livet er komplekst. Men om du vil have et lykkeligt kæresteforhold eller opnå dine visioner og drømme. Så kræver det at du har nogenlunde styr på dine værdier og har et sæt bevidste visioner og pejlemærker i livet. Og får at opnå disse, kræver det at du nogle gange tager svære beslutninger.

Føles det svært, hårdt og ubehageligt når du gør det: JA
Men på den lange bane, skulle dine beslutninger gerne opveje de nemme løsninger som giver en kortvarig øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Så gå på opdagelse i dine visioner, mål og drømme og tag de beslutninger som skal til for at du når dem. Måske en stor beslutning ligger og venter på dig?

Gi den gas i 2020

Michael Hansen

Tag det første skridt

Ring eller skriv for at booke en uforpligtende snak.