Skip to the content

Jeg gider dig ikke

…hvis du ikke er blevet anbefalet af en ven

Som kickstart til 2020, sendte jeg en lille hilsen ud med 5 gode råd. Jeg var inspireret af nogle af de emner som går igen i de mange coachingsessioner jeg har lavet og stadig laver.

Jeg er blevet opfordret til at gå en smule dybere ind i nogle af emnerne, så det vil jeg gøre i de kommende udsendelser.

Succesfulde mennesker har stærke relationer.

Jeg gider ikke købe dit produkt, dit koncept eller løsning. Men jeg vil rigtig gerne købe dig.

Mennesker køber mennesker. Vi lever i en verden i dag hvor uddannelse aldrig har været mere let tilgængeligt og hvor produkter, løsninger og koncepter kan kopieres på meget kort tid.

Så der er kun en ting tilbage som kan gøre at jeg vælger dig eller din virksomhed: Menneskerne.

Med andre ord. Du skal ud og møde nogle mennesker og skabe nogle stærke og sunde relationer. Det skal du fordi det er sjovere, hurtigere og nemmere at lykkedes med hvad end du brænder for, hvis du gør det sammen med andre.

Relationer er som planter, de skal vandes og plejes. Og det nytter ikke noget at du begynder at vande dine planter, den dag der kommer gæster. Relationer skal løbende passes, og du skal gøre det forbi at livet er federe når du er omgivet af skønne mennesker.

En meget stor del af det, at præstere i dag, er at have et godt netværk. Det kan lyde som en falsk udregnet tilgang. Men det er det ikke. For stærke relationer skabes kun, når der skabes værdi begge veje. Du kan altså ikke bare nyde og modtage. Du skal give tilbage, og er du falsk og udnytter dit netværk, så vil du blive afsløret.

Husk på, at det er dit netværk som måske kender dig bedst, og derfor kan give dig feedback, modstand, udfordre dig og inspirere dig.

Det er på alle måder en gigantisk gevinst at skabe stærke relationer. Især i et arbejdsliv anno 2020, hvor grænserne imellem privatliv og arbejdsliv er mere flydende end det har været før.

Alle store ledere, politikere og andre magtfolk, har igennem tiderne altid dyrket deres relationer. Krige er blevet afværget og store aftaler landet, fordi personer med en stærk relation har sat sig ned og snakket tingene igennem.

Så dyrk dit netværk og omgiv dig med mennesker som er inspirerende og dygtige. Og spørg også hvad du kan gøre for dem. Vi kan næsten altid hjælpe hinanden.

De varmeste ønsker om alt godt

Michael Hansen

Tag det første skridt

Ring eller skriv for at booke en uforpligtende snak.