I mine 10 år som professionel golfspiller har jeg haft et netværk og et team af mennesker omkring mig.
De har givet mig coaching, hjulpet mig med sponsoraftaler, fungeret som mentorer, åbnet døre og støttet mig menneskeligt. Jeg er så utrolig taknemmelig for dem og uden dem havde jeg aldrig fået de muligheder jeg fik. Tak!

Disse mennesker gav mig nogle muligheder, jeg ellers aldrig ville have fået. Det vil jeg give videre til andre nu, hvor jeg selv har fået succes med min egen forretning. Jeg ved, hvor svært det er at bryde igennem alene, men det kan lade sig gøre.

Så er du eliteudøver og ønsker at blive en del af de bedste i verden indenfor din sportsgren, så er du velkommen til at kontakte mig. Du skal være super ambitiøs og være villig til at arbejde udenfor de kasser og rammer du har gjort før. Men du vil til gengæld også opnå resultater som du ikke har opnået før.

Et eksempel på en pro bono kunde hos mig var den nu tidligere danske topsvømmer, OL deltager og VM-medaljetager Jakob Andkjær, der gennem en periode var en del af mit pro bono program. Også den tidligere vinder på kvindernes European Tour, golfspiller Karen Margrethe Juul har været en del af programmet. Jeg hjælper pt. også topsvømmer og OL deltager fra 2012 og 2016 Daniel Skaaning.