Sådan gør du det godt under pres

Nu er det din tur, bliver der sagt!

Du kender nok følelsen – Det er din tur til at rejse dig og lave dit indlæg foran hele gruppen. Du har forberedt dig, og det, du skal fremlægge betyder rigtig meget for dig. Det skal bare gå godt.

Du sveder, hjertet banker hurtigt, du bliver glemsom og begynder at tvivle på egne evner. Dine bevægelser og normale adfærd ændres, og du fokuserer udelukkende på: ”Hvad tænker de andre – bare de ikke lægger mærke til, at jeg er hamrende nervøs”

Men hvad er det, der sker med dig lige i det øjeblik, hvor usikkerheden sætter ind? Hvorfor mister du din indre styring, og din performance er langt under det niveau du ellers er på når du er bedst?

Lad mig løfte sløret for en stor hemmelighed. ALLE føler pres og nervøsitet nogle gange. Alle! Spørgsmålet er ikke om du føler disse ting, men hvordan du håndterer dem. Med andre ord, hvor veltrænet er du mentalt og har du de rigtige værktøjer på plads?

Jeg arbejder med højt rangerede erhvervsfolk og OL atleter med præcis dette emne og udfordringerne er de samme, til trods for situationerne er forskellige.

Pres og nervøsitet er noget du føler, når du bliver udfordret ud over det sædvanlige. Altså når din bevidsthed opfatter der er ekstra meget på spil. Det er en stressreaktion fra hjernen og kroppen, hvilket også er derfor, det ikke er sundt at være meget presset igennem længere tid. Men at føle pres i tilpassede mængder er på ingen måde skadeligt. Jeg vil gå så langt at sige, at det er usundt for din udvikling, hvis du aldrig føler dig presset.

Det er, når vi føler os lidt presset, vi udvikler os, kommer ud af vores ”comfort-zone” og mærker livet og ”flytter” os som mennesker. Det er her vi lærer at kende os selv, og indre styrker og svagheder kommer frem i lyset. Med andre ord; pres er din mulighed for at blive dygtigere, stærkere og øge din performance.

Men, pres er ikke godt når det for nogens vedkomne udvikler sig til en mild form for angst eller hvis det sætter sig så dybt i en, at det holder en tilbage fra at rejse sig op og holde det hamrende gode indlæg, som man er så rigeligt kompetent til at lave.

Så vi skal med andre ord kunne kontrollere disse reaktioner, når vi oplever pres og nervøsitet.

Her er 3 gode råd, som vil hjælpe dig meget langt på vej til en større indre ro og bedre performance når du skal være ”på”.

1: Hold fokus på at du sagtens kan top performe imens du er nervøs, oplever tvivl og føler frygt. Forbered dig på du bliver nervøs, oplever pres, negative tanker, fysiske reaktioner og tvivl.

2: Dine tanker er kun tanker. De negative tanker der kører rundt i dit hovedet er kun tanker. De er ikke virkelige. Du behøver ikke lytte til disse tanker og du behøver ikke tro på dem, rette dig efter dem eller forholde dig til dem. Forsøg i stedet at have et distanceret forhold til dem, hvor du tillader dem at være der, men du retter dig ikke efter dem.

3: Skab din egen fokus-sætning inden du skal ”på”. Denne sætning skal du øve dig på, og det skal være den sætning du siger til dig selv inden i. Det kan være den skal hedde; ”Selv om jeg er nervøs, så smiler jeg og laver en hamrede god præsentation”. Kort og simpelt.

Så forstå at du ikke er dine tanker og du sagtens kan lave en top performance selvom du er nervøs. Og skab så en sætning som kører inde i dit hoved, og som dermed skaber mindre plads til alle de negative tanker.

At føle pres og skulle performe er et privilegie, selvom det kan føles modsat når man står i orkanens øje. Men over tid kan næsten alle lære dette her, og faktisk komme til et punkt hvor de nyder det at være på. Og alle de døre det åbner når man har evnen til at performe under pres er jo næsten uendelige.

Nyd det – Nyd det – Nyd det!

De bedste hilsner

Michael

Få gratis inspiration
It´s all about mindset
Vi sender ikke Spam kun gratis inspiration
Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Tilmeld dig nyhedsbrev
ErrorHere