Skip to the content

3 ting, din chef vil elske dig for!

Livet er nemmest, når chefen elsker dig. Uanset om du lige er startet i en ny stilling eller har været det samme sted længe.

Vejen til chefens hjerte behøver ikke altid være så besværlig. For hvad er det egentlig chefen gerne vil have?
Tro det eller ej. Chefer er ligesom alle andre mennesker. De vil have stabilitet, sikkerhed, tryghed, glæde og være omgivet af mennesker, som løser de opgaver, de har fået eller blevet ansat til at løse, og det kan man vel ikke bebrejde chefen!

Så hjælp dig selv ved at hjælpe chefen. Tænk baglæns. Du kan ved ”kun” at være dig og uden at skulle dygtiggøre dig fagligt opnå fantastiske resultater på kort tid.
Følger du disse 3 enkle råd, er du godt på vej.
(De giver i øvrigt også gevinst overfor dine kunder, din kone/mand, børn og alle andre du kender J)

1: Være Rettidig

Kom til tiden og overhold dine aftaler. Du er kun en brik i et stort puslespil, og skal puslespillet blive til et smukt velspillende image, er de enkelte brikker nødt til at spille efter de samme regler.
Chefen- og alle andre- leder altid efter selskab, som leverer pålidelighed, sikkerhed og troværdighed. Dette giver en indre ro, som gør, at vi sover godt om natten og stoler på, at tingene er som de skal være.
Pålidelighed, troværdighed og sikkerhed. Det er værdier, som er utrolig slidte, og vi hører dem alle steder. Men ikke desto mindre er der rigtig mange, som ikke kan leve op til dem og ikke leverer dem. Men det er det, alle ønsker, det er det, der virker, og de går aldrig af mode.

Kommer du til at lave en fejl, så meld klart ud og vær ærlig. Ved du, at du kommer for sent til en aftale på grund af uforudsete omstændigheder, så ring i forvejen og meld ærligt ud. Vi fejler alle, men der må bare ikke danne sig et mønster.

2: Vær positiv

Mange erhvervsmiljøer er stressende og udfordrende, men de bedste medarbejdere er dem, der kan forblive positive og tage det “i stiv arm”. Evnen til at opretholde ro og objektivitet i højtryks-miljøer er et stort aktiv. Positive medarbejdere er med til at bidrage til et mere produktivt og spændingsfrit arbejdsmiljø og finder nye løsninger på gamle problemer.

Positive mennesker, spreder smil og trivsel omkring selv. 2 ingredienser alle teams og virksomheder har brug for i deres dagligdag. En kvik positivt ladet bemærkning, en person, der vil én noget godt eller kollegaen, som uanmeldt har friske jordbær med til personalemødet. Stemningen ændrer sig, og mødets outcome kan blive noget helt andet end, hvis det ikke var gjort.

Din positive indstilling kommer af et indre menneskeligt overskud. I sportsverden kalder man dette for +psyke. En person med +psyke er en person, der ikke kun kan holde sit eget hoved over vandet i en presset situation, men som også kan hjælpe andre med at holde sig oppe.
Disse personer er altid guld værd. Men specielt i miljøer, som er meget performanceorienterede, og de ender ofte i meget høje stillinger, hvor de sidder med et stort ansvar.

3: Tag Ejerskab

Dette er måske chefens største hovedpine og dilemma især, hvis vi snakker om ejerledere.
De fleste dygtige chefer er chef helt ind i hjertet. Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi de føler de er virksomheden og vil gøre alt for, at der bliver skabt succes.
Men de forventer også nogen gange, at alle de ansatte omkring dem skal føle det samme. Men det er som med børn. Vi elsker vores egne børn mere end naboens – også selv om naboens børn måske er både kønnere og klogere. Rationalet bliver tilsidesat, og følelserne tager over.

Men hvad kan du gøre og, hvad er inden for din kontrol?
Du kan vise dig selv og chefen, at du tager 100% ejerskab og ansvar for dine opgaver og, at du også i det omfang, det er muligt, tager ansvar for hele virksomheden og bidrager positivt ved at byde ind og hjælpe på tværs af ansvarsområder.

Vær 100% skarp på, hvad der forventes af dig. Er du i tvivl, så spørg. Bliv specifik og lavpraktisk. Hvad skal du gøre for, at din chef synes, du har leveret til topkarakter.
Jeg oplever gang på gang, at der ikke er lavet en 100% skarp forventningsafklaring, og gør din chef det ikke, så tag selv ansvaret og få det gjort.
Det er så enkelt, men gør så stor en forskel.

Opsummering:
Tænk baglæns.
–          Hvem skal du performe overfor?
–          Hvilke behov skal du dække hos dem?
–          Kom til tiden – Vær positiv – Tag ansvar.

Krydrer du dette med et højt fagligt niveau, kommer du langt. Rigtigt langt.

Både hos chefen og i privaten!

Michael Hansen

This is a promo pod

Pods can be used to help promote important information and direct site visitors to additional information.

Umbraco, the most powerful and flexible CMS I have ever used.

Marc Love, Web Developer

by MICHAEL HANSEN

M: mh@bymichaelhansen.com
T: +45 6166 2670

KONTOR
København & Karlslunde Strand
CVR 26236614

Tag det første skridt!

Tag det første skridt!
Der skal kun en gnist til at starte et bål. Og der skal kun et enkelt klik med musen for at du har taget dit første skridt til højere performance sammen med os.
Vi ser frem til en uforpligtende snak med dig.