Skip to the content

Pres er sundt!

Nu er det din tur, bliver der sagt!


Du kender følelsen – Det er din tur til at rejse dig og holde en tale for en større gruppe mennesker. Du har forberedt dig, og det, du skal fremlægge betyder meget for dig og for din virksomhed. Det er med andre ord vigtigt, at du gør det godt.
Eller du skal til årets vigtigste møde, der er alt afgørende, om du når dit salgsbudget eller ej, og firmaet er presset- kun de stærkeste overlever.

Vi har alle prøvet det. Du sveder, hjertet banker hurtigt, og du har glemt fakta, som du normalt kan 100%. Dine bevægelser og normal adfærd ændres, og du fokuserer på:”Hvad tænker de andre om mig, lige nu – bare de ikke lægger mærke til, at jeg er hamrende nervøs”

Det er under pres, du virkelig finder ud af, hvor god du er. Den ultimative tilfredsstillelse oplever du kun, når du leverer 100%, i en presset situation.
Det er disse oplevelser, vi gemmer hele livet. Det er de situationer, din morfar nævner, når han snakker om gamle dage. Det er derfor, vi også kun husker de præstationer, sportsfolk leverede, under de mest intense øjeblikke. Nogle af dem sportsfolk, som har været helt unikke, når presset var størst, var Roger Federer, Michael Jordan, Tiger Woods og vores eget fodboldlandshold ved EM i `92. Ens for dem alle er, at de formåede at løfte deres niveau, da presset var størst. Da de andre fumlede med bolden, havde de et roligt blik i øjnene og leverede en toppræstation.

Hvad er pres?
Men hvad er det, der sker med dig lige i det øjeblik, hvor sveden perler på din pande?
Hvorfor mister du din indre styring, og du performer dårligere, end du normalt gør?

Lad mig slå en ting fast. ALLE føler pres nogle gange. Alle!
Jeg har kunder, som sidder i tunge stillinger og har en meget høj årsløn, som har store udfordringer med nervøsitet. Mennesker, om hvilke de fleste udefra ville sige; ”Han er en succes og har masser af penge på bankbogen – han har da ingen grund til at blive nervøs”.
Atleter med VM og OL medaljer, som til tider kaster op, inden de skal i konkurrence. ALLE føler pres og nervøsitet nogle gange.

Pres er noget du føler, når din hjerne føler sig udfordret over det sædvanlige. Det er en form for en stressreaktion, hvilket også er derfor, det ikke er sundt at være meget presset igennem længere tid.
Men at føle pres i tilpassede mængder er sundt. Jeg vil gå så langt at sige, at det er usundt for din udvikling, hvis du aldrig føler dig presset. Det er, når vi føler os lidt presset, vi udvikler os, kommer ud af vores ”comfort-zone” og mærker livet, hvor det leves. Det er her vi lærer at kende os selv, og indre styrker og svagheder kommer frem i lyset.
Med andre ord; pres er din mulighed for at blive dygtigere, stærkere og øge din performance.

Få kontrol over dine følelser under pres.
Grunden til, at din krop rent fysisk reagerer atypisk, er, at du begynder, rent fysisk, at producere forskellige stoffer blandt andet adrenalin. Adrenalin er godt, hvis du skal flygte fra et vildt dyr på den afrikanske savanne. Men skal du holde en tale foran 200 mennesker eller sidde overfor en vigtig kunde og lukke en stor aftale, så skader det dig, hvis sveden drypper fra panden, og dit hjerte galoperer som hvis du flygtede fra en sulten løve.

Pres har den indflydelse på din hjerne, at den indskrænker sig. Vi får simpelthen adgang til færre af de data, som hjernen besidder. Man kan sige, vi bliver dummere. Dette er selvsagt ikke godt.
Og det passer ganske enkelt ikke, at nogle mennesker performer bedre under pres.
De, som performer godt under pres, er dem, som lykkes med at føle presset i en mængde, hvor de ikke er negativt påvirket af det. Derfor ligger nøglen i, at du skal opnå kontrol over dine følelser.

Sådan får du succes
Pres opstår, fordi der er noget, du frygter. Noget du er bange for at skal ske.
Lad mig sætte en situation op for dig og give dig 3 enkle trin til, hvordan du hurtigt kan reducere en stor del af din nervøsitet og det pres, du føler.
Forestil dig, du om 3 dage skal holde en meget vigtig tale for en større gruppe vigtige personer. Det er vigtigt, du gør det godt. Du kan mærke, nervøsiteten begynder at melde sig. Det vil eventuelt have indflydelse på din nattesøvn, dit humør og din effektivitet.

1        Hvad frygter du?
Tænk hele din performance situation igennem. Fra du ankommer til stedet, hvor du skal holde talen, til du træder ned fra talerstolen. Vær 100% ærlig overfor dig selv og grav dybt ned i, hvad det er, du frygter og er bange for ikke må ske.
Det kunne være: ”Bare de ikke tænker, det jeg siger, er dumt”

2        Hvad nu hvis?
Spørg derefter dig selv: ”Hvad er det værste, der kan ske, hvis få af deltagerne tænker; det er dumt det han/hun siger”?

3        Konsekvenser?
Spørg igen dig selv: ”Hvad vil det have af konsekvenser, hvis der er nogle, der synes, det er dumt? Vil det påvirke din situation, eller kunne der måske være en gevinst ved den opstående situation?

Med disse 3 oplysninger, ved du, hvad du frygter- du har gennemanalyseret din performance og er afklaret med konsekvenserne. Disse indsigter alene gør ofte, at dit pres falder med mindst 50%, fordi du er afklaret. Du ved, hvad du ”kæmper” imod, og du ved, hvorfor der er uro i kroppen.
Men det fungerer også som et hjælperedskab. Din 3 trins analyse, vil kunne afgøre, om du eventuelt skal ændre din strategi for din tale. Måske du beslutter dig for at åbne din tale med en sød ”feel-good” historie, så du er sikker på, de alle sammen vil kunne lide dig og derefter ser igennem fingrene med, at du måske senere er tvunget til at sige noget, som er en smule upopulært.
Uanset hvad du gør, er du nu i stand til at tage gennemtænkte beslutninger, og du er afklaret med, hvad du går ind til. Dette er nøglen til at skabe ro i dit indre og dermed opnå kontrol over dine følelser.

Hvis du er ambitiøs og vil have succes på den lange bane, skal du lære at kontrollere din hjerne. Opnår du det, vil du kunne kontrollere dine følelser og din tankegang. Det er ligesom at skulle lære alt andet, det tager tid, tålmodighed og en målrettet indsats.
Lærer du dette, vil du udvikle nogle indre værktøjer, som du vil kunne trække frem og bruge, når situationen kræver det. Efter kort tid, vil du opleve, at din performance bliver væsentlig bedre, og dermed bliver dine resultater bedre.

Positive oplevelser avler positive beslutninger. Når du først opnår denne selvtillid – troen på, at du kan, så vil du automatisk begynde at søge situationer, hvor du er presset. Situationer, hvor du har muligheden for at skabe store og unikke resultater. Og her er konkurrencen heller ikke så stor, for de fleste andre har givet op undervejs. Pludselig er det dig, der skiller sig positivt ud og går forrest. Du viser vejen og bliver den, de andre ser op til som det gode eksempel på, hvordan god lederskab og resultater skabes.


Der er mennesker, der går hele vejen hver dag. Om du vil være en af dem, er op til dig. Det er ikke altid nemt, vejen dertil er hverken lige eller uden punkteringer. Du vil begå fejl og mærke dit hjerte banke voldsamt, mange gange.
ME! Jeg har endnu ikke mødt en person, som har gjort det og som har fortrudt.


Tværtimod!


/Michael Hansen

This is a promo pod

Pods can be used to help promote important information and direct site visitors to additional information.

Umbraco, the most powerful and flexible CMS I have ever used.

Marc Love, Web Developer

by MICHAEL HANSEN

M: mh@bymichaelhansen.com
T: +45 6166 2670

KONTOR
København & Karlslunde Strand
CVR 26236614

Tag det første skridt!

Tag det første skridt!
Der skal kun en gnist til at starte et bål. Og der skal kun et enkelt klik med musen for at du har taget dit første skridt til højere performance sammen med os.
Vi ser frem til en uforpligtende snak med dig.